Kontrol af bilens lygter

Mange kører rundt med defekte eller forkert indstillede lygter

Vi anbefaler, at du går en runde om bilen en til to gange om ugen og kontrollerer, at alle dine lygter virker.

Alle lygter monteret på bilen skal være ubeskadigede, rene samt kunne lyse. Det kan koste dig dyrt hvis dine lygter på bilen ikke virker – både økonomisk samt sikkerhedsmæssigt.

Justering af forlygterne

Er du i tvivl om dine lygter er indstillet korrekt, anbefaler vi at du lader en af vores mekanikere justere forlygterne, med et professionelt lygteapparat.

Vi har lygteindstillingsapparat til kontrol af alle gængse lygtesystemer på alle typer køretøjer – også LED og XENON.

Når vores mekaniker har gennemgået, kontrolleret og justeret din bils lygter, kan du være helt sikker på, at de står fuldstændig korrekt og du trygt kan køre den mørke tid i møde.

Det tager som regel ikke mere end 15 minutter, og er der samtidig nogle pærer sprunget, udskifter vi dem på stedet.

Stop, bak- og blinklys

Bliv set i trafikken og undgå farlige situationer

Det kan være utroligt farligt i trafikken hvis dine medtrafikanter ikke kan se når du foretager en nødbremsning, et sving eller at du bakker med bilen.

Derfor er det yderst vigtigt at alle bilens lygter på siden og bagpå også er fuldt funktionelle.

Hvordan tjekker jeg det selv?

Du kan selv kontrollere stoplyset ved at bakke tæt mod en mur eller lignende, træde på bremsepedalen og se efter stoplysets genskin på muren.

En virkningsløs blinklyspære for eller bag vil almindeligvis blive afsløret ved at blinkfrekvensen ændrer sig. Det kan ses på kontrollampen eller høres på blinkrelæet.

Konstaterer du en defekt pære, kommer du blot forbi vores værksted. Vi har altid tid til at skifte en pære for dig – og vi gør det straks, mens du venter.

Du betaler i øvrigt kun for pærens pris, og ikke for den tid vi bruger på pæreskiftet.

Regler for forlygter på bilen

  • Positionslys skal kunne ses fra 300 meters afstand
  • Nærlys skal kunne oplyse vejen mindst 30 meter frem og have et fald på 1%, som kan måles som 1 cm pr. meter.
  • Fjernlyset skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter frem og der skal være monteret en blå kontrollampe i bilen der lyser når fjernlyset er tændt.
  • Blinklygter skal blinke 1-2 gange per sekund og skal kunne ses i selv kraftigt sollys.
  • Tågelygter (ikke lovpligtig) må kun anvendes ved en sigtbarhed under 50 meter.

Regler for andet lys på bilen

  • Baglygter skal kunne ses i en afstand af 300 meter.
  • Bremselygterne skal lyse rødt og ca. 4-5 gange så stærkt som almindeligt baglys. Må kun
    kunne aktiveres sammen med bremsepedalen.
  • Blinklygter skal blinke 1-2 gange per sekund og skal kunne ses i selv kraftigt sollys.
  • Et eller to nummerpladelys der tydeligt lyser nummerpladen op, så den kan se i en afstand af mindst 20 meter.
  • Tågebaglygte (ikke lovpligtig) må kun kunne tændes sammen med tændt positionslys/nærlys. En tågelygte, der skal lyse ligeså kraftigt som bremselys (rødt lys). Må kun bruges når sigtbarheden er dårlig, dvs. under ca. 50 meter.
  • Et eller to baklys lygter (ikke lovpligtig), der lyser med hvidt lys. Må kun kunne aktiveres når bilen sættes i bakgear.
Følg os på Facebok og vær blandt de første der ser nyheder og konkurrencer fra os!