God service og mulighed for en lånebil med fri km – kan det blive bedre?
Det er vores mål at gennemføre reparation på vores kunders biler, så hurtigt og uproblematisk som overhovedet muligt.
Men selv om din bil måske kun er på værksted et par timer, bliver hverdagen bare mere besværlig, når du pludselig ikke har en bil til indkøb, arbejde og andre af dagligdagens gøremål. Det kan være nok så frustrerende, at du bliver nødt til at have din bil på værksted.
Men hos Autohuset Fyn har vi sat os for at gøre den irriterende situation så behagelig for dig, som det er muligt. Vi mener at service er et af de vigtigste ord inden for vores branche.
Derfor ønsker vi at gå forrest og en af de ting vi synes, der gør en forskel, er at få stillet en lånebil til rådighed. Det eneste du selv skal stå for er det brændstof du bruger og samtidig nyde friheden, der kommer med din lånebil, og glæde dig til, at din egen bil kommer tilbage fra vores værksted i tip-top stand.
Lånebil kan vi stille til rådighed ved alle reparationer, store som små.
Du skal medbringe dit kørekort som ID ved afhentning af en lånebil. Der tages en kopi af kørekortet som dokumentation og dette tilknyttes den lånebilskontrakt du skal udfylde ved udlevering. Lånebilskontrakten fremsendes til dig på SMS eller mail.
Der kan ikke udleveres lånebil såfremt, at der ikke kan fremvises et gyldigt kørekort. Det er kun de tilknyttede førere på lånebilskontrakten som må køre i lånebilen.
Lånebilskontrakten skal kunne fremvises hvis du bliver stoppet i trafikken og er din dokumentation for, at du har tilladelse til at køre i lånebilen. Det er også på denne kontrakt at du finder oplysninger om skader, kilometerstand og brændstofniveau ved udlevering.
Husk altid når du afhenter/afleverer lånebil:
Vi har både små og større lånebiler, nye som ældre. På nogle af vores lånebiler er der desuden monteret træk, ligesom der findes aircondition i de fleste af dem.
Vi gør opmærksom på at vi kun har mulighed for at tilbyde én mindre lånebil med automatgear.
Husk at lånebil skal bestilles på forhånd, hvis du vil være sikker på at der er en ledig.
RYGNING FORBUDT! Der opkræves kr. 5000,- svarende til maksimal selvrisiko ved rygning i lånebilen.
KÆLEDYR FORBUDT! Af hensyn til allergikere er alle vores lånebiler kæledyrsfri. Der opkræves kr. 5000,- svarende til maksimal selvrisiko ved husdyr i lånebilen.
Mad og drikkevarer frabedes.
Lånebilen bedes afleveret i samme stand som ved udlevering.
Ved aflevering af vores lånebiler skal brændstoffet fyldes tilbage på samme niveau som ved udlevering. Hvis du ikke får gjort det, er der et administrationsgebyr på 50 kr. samt et ekstra gebyr på 2,- pr. kørte kilometer. Vores personale aflæser benzinmåler og kilometertal ved afhentning og aflevering.
Obligatorisk forsikring på 99 kr. pr. dag. Det giver dig en selvrisiko på 0 kr.
Skal du bruge lånebilen i mere end 5 dage ved en forsikringsskade, er der en fast pris på den obligatoriske forsikring på 299,-. Tilbyder din forsikring gratis lånebil, er forsikringen valgfri, vælger du dog ikke at inkludere den, medfølger en selvrisiko på 5000,-
Det udlånte køretøj skal afleveres senest om morgenen kl. 08.30 efter værkstedets klarmelding af kundebil. Ved for sen aflevering opkræves gebyr på 300,- pr. påbegyndt døgn.
Køretøjet må kun føres af de på låneaftalen anførte bruger(e). Låneaftalen skal være tilgængelig under kørsel i låneperioden.
Ved akut nedbrud uden for åbningstiden, se da oplysninger på låneaftale vedr. autohjælp.
Det udlånte køretøj må ikke fremlejes eller benyttes til motorsport, og må kun anvendes til kørsel i Danmark.
Låner er ansvarlig for alle parkerings- og trafikforseelser i låneperioden, samt at det udlånte køretøj tilbageleveres i samme stand som modtaget.
Afleveres nøglen uden for værkstedets åbningstid, er låner ansvarlig for udlånte køretøj samt nøgler, indtil værkstedet åbner.
Almindelig vedligeholdelse påhviler Autohuset Fyn.