Mange kører rundt med defekte eller forkert indstillede lygter
Vi anbefaler, at du går en runde om bilen en til to gange om ugen og kontrollerer, at alle dine lygter virker.
Alle lygter monteret på bilen skal være ubeskadigede, rene og skal kunne lyse. Det kan koste dig dyrt hvis dine lygter på bilen ikke virker – både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.
Justering af forlygterne
Er du i tvivl, om dine lygter er indstillet korrekt anbefaler vi, at du lader en af vores mekanikere justere forlygterne, med et professionelt lygteapparat.
Vi har lygteindstillingsapparater til kontrol af alle gængse lygtesystemer på alle typer køretøjer – også LED og XENON.
Når vores mekaniker har gennemgået, kontrolleret og justeret din bils lygter, kan du være helt sikker på, at de står fuldstændig korrekt og du trygt kan køre den mørke tid i møde.
Det tager som regel ikke mere end 15 minutter, og er der samtidig nogle pærer sprunget, udskifter vi dem på stedet.
Bliv set i trafikken og undgå farlige situationer
Det kan være utroligt farligt i trafikken hvis dine medtrafikanter ikke kan se når du foretager en nødbremsning, et sving eller at du bakker med bilen.
Derfor er det yderst vigtigt at alle bilens lygter på siden og bagpå også er fuldt funktionelle.
Hvordan tjekker jeg det selv?
Du kan selv kontrollere stoplyset ved at bakke tæt mod en mur eller lignende, træde på bremsepedalen og se efter stoplysets genskin på muren.
En virkningsløs blinklyspære for eller bag vil almindeligvis blive afsløret ved at blinkfrekvensen ændrer sig. Det kan ses på kontrollampen eller høres på blinkrelæet.
Konstaterer du en defekt pære, kommer du blot forbi vores værksted. Vi har altid tid til at skifte en pære for dig – og vi gør det straks, mens du venter.