Det kan være svært at vurdere, hvornår det er tid til at skifte til enten sommerdæk eller vinterdæk. Tommelfingerreglen er, at for at sikre de bedste køregenskaber, bør du køre med vinterdæk, når temperaturen falder til under syv grader.
I Danmark vil det som regel sige fra oktober til og med marts.
For kun 250,- pr. sæson kan vi opbevare dine dæk for dig.
Lovens krav til dæk
Dækmønster skal være minimum 1,6 mm, men vi anbefaler dog helst minimum 3-4 mm på dæk. Bilens vejgreb forringes betydeligt hvis dækket har under 3 mm mønster tilbage.
Dæk kan "kære", det vil sige at gummiet slår revner. Dette ses ved dæk der har kørt et par sæsoner og derfor har nogle år på bagen, det kan også betyde at dækkene burde skiftes.
I udlandet er der desuden strengere krav til mønsterdybde og alder på dine dæk, så vær opmærksom hvis du kører en tur udenfor Danmarks grænser.
Du er som kunde altid velkommen til at kigge ind, og få tjekket dine dæk – vi hjælper gerne med tjek og et eventuelt dækskifte.
Autohuset Fyn er dit lokale dækcenter. For os betyder sikkerhed rigtig meget, og det vil sige at dine dæk skal være i orden.
Derfor har vi gjort hvad vi kan, for at vores dæk priser er så lave som muligt. Sikkerhed behøver ikke at koste dyrt.
Vi klarer alle slags dækopgaver, inden for personbiler og varevogne.
Hvis du vil færdes sikkert og trygt i trafikken og være sikker på at komme frem på selv sneglatte dage, er det langt fra ligegyldigt, hvilke dæk der sidder på din bil. Vinterdæk er designet på en sådan måde, at de griber væsentligt bedre fast i underlaget, har en kortere bremselængde, når det er glat og sikrer, at bilen ikke skrider ud. Omvendt er sommerdæk designet til at give bedre vejgreb og kørselskomfort ved højere temperaturer.
Vi hjælper dig med at vælge dæk
Hos Autohuset Fyn kan vi hjælpe dig godt på vej mod hvilke dæk du bør vælge til netop din bil og dit kørselsbehov. Ved hjulskift får du også altid en professionel vurdering af, hvorvidt det er tid til et nyt dækskift, eller om de sikkert kan klare endnu en sæson på landevejen.
Vi monterer og afbalancerer alle slags hjul op til 22 tommer.
En lapning af et bildæk kan være en nem og økonomisk løsning, hvis du har fået en punktering.
Så der for kan vi tilbyde lapning af dit dæk på alle vores værksteder, så du nemt kan komme videre. Men lapning er ikke kun en økonomisk løsning, men det er også en miljøvenlig løsning, da det undgår unødvendig spild og affald fra at skifte hele dækket. Desuden vil det også spare dig tid, da lapningen normalt tager mindre tid end at skulle skifte hele dækket.
Husk at vedligeholde dine dæk
Det er vigtigt at huske, at du bør kontrollere dækkets lufttryk regelmæssigt, da et dæk med for lavt lufttryk kan medføre unødvendigt slid og dårlig brændstoføkonomi.
I alt kan en lapning af et bildæk være en god løsning, når det bliver udført korrekt hos Autohuset Fyn. Men det er også vigtigt at huske, at det ikke altid er en mulighed, og at det er bedre at erstatte dækket, hvis skaden er for stor eller i en kritisk placering.
Så hvis du oplever en punktering, er en lapning en god løsning, der kan give dig en hurtig og pålidelig reparation, så du kan komme tilbage på vejen sikkert og effektivt. Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig med at få dit dæk lappet.
Kører det ikke lige ud af landevejen?
Oplever du at din bil trækker til siden, at rattet står skævt på en lige vej eller at din dæk larmer mere end normalt, skyldes det ofte at bilen skal spores.
Der skal desværre ikke meget til for at rykke din hjulindstilling, og er det først sket, slider det unødigt på dine dæk, giver dårligere vejgreb og ødelægger potentielt dit styretøj.
En forkert sporing slider mere på dæk og benzinøkonomi, end de fleste er klar over. Undersøgelser har vist, at hjul der er korrekt sporet kører tusindvis af km længere, til umiddelbar fordel for din pengepung.
Hvornår skal du kontrollere sporingen?
Sporingen ryger, når du f.eks. kører for hurtigt over en høj kantsten.
Føles det bagefter, som om bilen trækker til siden af sig selv eller rattet ikke svinger tilbage efter sving, så er skaden sket. Hvis du rammer en kantsten, kan hjulet blive slået lidt skævt, eller få ophænget eller stabilisatoren til at blive forskubbet en smule. Det kan også ske, hvis du kører over større huller i vejen, eller blot fra almindelig slitage mellem affjedring og styretøj.
Hvis du kan se at dine dæk slides unormalt eller ujævnt, eller hvis du oplever generelle problemer med styringen, bør du også få tjekket om bilen trænger til en 4-hjulsudmåling.
Hos Autohuset Fyn udmåler og justerer vi styretøjet med det nyeste computerudstyr.
Det sikrer en fuldstændig korrekt sporing og retningsstabilitet. Udstyret kan ud fra bilproducentens specifikationer give os en helt præcis udmåling af hjulets hældning, skævhed og hvilken spidsning, eller spredning, dine hjuls position er i. De fleste sporinger kan laves på ca. 45 minutter.
Sporing, 4-hjulsudmåling og afbalancering – hvad er hvad?
Vi oplever ofte forvirring når man taler sporing, 4-hjulsudmåling og afbalancering, og det kan nogle gange også være lidt en jungle at finde rundt i de forskellige udtryk.
Alt imens en sporing og en 4-hjulsudmåling er det samme, er en afbalancering dog noget helt andet.
Hvad er så forskellen?