Bremserne kan have indvirkning på brændstoføkonomien.
Er det længe siden, de er blevet efterset eller renset, kan det bevirke, at hjulene har større modstand end normalt, når de kører rundt, og det betyder, at bilen bruger mere brændstof.
Hvis du rammer en kantsten, kan hjulene komme ud af sporing (hjulenes retning i forhold til bilen).
Når hjulene er ude af sporing, bruger bilen ekstra brændstof for at få bilen fremad, og det slider dine dæk hurtigere.
Når en motor kører, forurener den både ud af udstødningen og inde i selve motoren.
Hvis du har et forkert kørselsmønster, eller din bil ikke har fået overholdt services iflg. fabrikkens forskrifter, kan motoren være sodet mere til indvendigt end normalt, hvilket giver øget forurening.
Der findes foreskellige midler kaldet additiver, som kan bruges til at nedbringe forureningsmængden i motoren.
Når motoren kører, efterlader den en belægning på de indvendige dele.
Efter flere års kørsel kan motoren være sodet til, hvilket resulterer i øget brændstofforbrug. Her kan du med fordel give din bil en Hydrive motorrens.
Typiske oplevelser efter en motorrens er bedre brændstoføkonomi og motorgang, mere trækkraft og forlænget motorlevetid.
Den mest økonomiske måde at køre bil på er også den mest miljøvenlige.
Accelerér friskt op til den ønskede hastighed, kør altid i så højt et gear som muligt og hold bilen i gear, når du bremser ned.
Ved disse små tips kan du spare en del i brændstof – og dermed udlede mindre CO2 .
Dækkenes stand er afgørende for mindre brændstofforbrug og CO2 udledning.
Et slidt dæk påvirker både bilens køreegenskaber og brændstoføkonomi.
Kører du med vinterdæk i sommerhalvåret, påvirker det både bremselængde, dækstøj, slitage og brændstofforbrug.
Hvis du har et fladt dæk på din cykel, skal du knokle ekstra meget for at holde fart i cyklen.
Det er på samme måde med din bil.
Ved et forkert dæktryk kan dit brændstofforbrug stige med op til 10%.
Et tungt lastet bagagerum eller en trailer kræver ekstra brændstof.
En tagboks øger vindmodstanden, og får bilen til at udlede mere CO2 (helt op til 17%). Elruder, aircondition, sædevarme osv. kræver også energi.
Ved at slukke for unødige funktioner i bilen kan du spare op mod 15% brændstof og tilsvarende CO2 udledning.
En motor forurener mest, når den er kold.
En elektrisk motor-/kabinevarmer kan varme bilens motor og kabine op, inden du skal køre.
Udover komforten kan den spare dig for brændstof og mindske din udledning af CO2
Serviceeftersyn er vigtigt for din bil.
Bilfabrikanterne har lavet vedligeholdelsesvejledninger til deres biler, fordi det er den bedste måde at vedligeholde bilerne på.
Manglende servicering kan betyde større forurening og unødigt slid på din bil.